EU's Digital Fairness Act går i stå om rækkevidden, mens Kommissionen er splittet

EU’s næste store forbrugerbeskyttelseslov støder på uenighed, før den overhovedet er skrevet. Digital Fairness Act, et initiativ fra European Commission, der er planlagt til fjerde kvartal 2026, skal være rettet mod mørke mønstre, falske og vildledende anmeldelser, vanedannende design og urimelig personalisering. Men fremtrædende personer i Kommissionen er ifølge rapporter uenige om, hvor langt loven skal række. For brands med flere lokationer varsler den nye EU-dækkende regler for de digitale metoder, de anvender på hvert marked.

Hvad der er sket

European Commission beskriver Digital Fairness Act som et opgør med “mørke mønstre, markedsføring via influencere på sociale medier, vanedannende design af digitale produkter og urimelige personaliseringsmetoder, især hvor forbrugernes sårbarheder udnyttes”. Den blev annonceret den 20. juni 2026 som et lovgivningsinitiativ for fjerde kvartal 2026, efter en offentlig høring, der løb frem til den 24. oktober 2025, og et egnethedstjek, der viste, at de eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver kun delvist virker online.

Ifølge EU Today er fremtrædende personer i Kommissionen uenige om, hvor langt loven skal udvide beføjelserne inden for forbrugerbeskyttelse, og om den skal tilføje nye bøder og forpligtelser. Justitskommissær Michael McGrath argumenterer for stærkere direkte håndhævelse, mens der samtidig er bekymring for, at Bruxelles risikerer at duplikere regler, der endnu ikke håndhæves fuldt ud.

Hvorfor det betyder noget

To af lovens mål ligger i centrum af, hvordan brands præsenterer sig online: anmeldelser og forbrugervendt design. Regler mod falske eller betalte anmeldelser, abonnementer, der er svære at opsige, og manipulerende brugerflader ville gælde i hele den digitale økonomi, og Kommissionens egen undersøgelse fra 2022 viste, at det store flertal af populære websites og apps brugte mindst ét mørkt mønster. En horisontal EU-lov ville sætte samme barre for hvert marked, hvor et brand opererer.

Hvad det betyder for brands med flere lokationer

For et centralt team er det et spørgsmål om governance, ikke en juridisk fodnote. Metoder omkring anmeldelser, samtykkeflows, opsigelsesforløb og personalisering styres ofte per marked eller per bureau, og det er netop dér, at inkonsistens og risiko hober sig op i stor skala. At være på forkant betyder at gennemgå, hvordan anmeldelser indsamles og besvares alle steder, og at holde praksissen ren og ensartet på tværs af hele porteføljen. Styr det centralt med software til reputation management og konsekvent håndtering af anmeldelser, og hold de bagvedliggende lokations- og samtykkedata korrekte gennem styrede lokale virksomhedsprofiler. Brands, der allerede har en stram styring af anmeldelser, får mindre at lave om end dem, der har overladt det til lokale teams.

Digital Fairness Act tager fat om “mørke mønstre, markedsføring via influencere på sociale medier, vanedannende design af digitale produkter og urimelige personaliseringsmetoder, især hvor forbrugernes sårbarheder udnyttes”.

European Commission

Kort sagt

Loven er endnu ikke vedtaget, og Kommissionens egen splittelse betyder, at den endelige rækkevidde er uafklaret. Men retningen er klar: falske anmeldelser og manipulerende design er på vej mod EU-dækkende regler med reel håndhævelse. Brands, der allerede nu behandler styringen af anmeldelser og samtykke som en central funktion, er klar, når forslaget lander.